Den 12 årige skole

En fuldt udbygget Rudolf Steinerskole har klasser fra børnehaveklasse til og med 12. klasse. 1. – 8. klasse er grundskolen. 9. – 12. klasse overskolen.

10.- 11.- 12. klasse svarer til gymnasiet, men i stedet for eksamen og karakterer får eleverne et vidnesbyrd, som i skriftlig form giver en grundig beskrivelse af, hvordan arbejdet er forløbet i de forskellige fag, og hvor eleven står rent fagligt.

På Kristofferskolen  har vi har vi kun til og med 9.klasse og har derfor en lidt anden inddeling:

• Bh.kl – 3. klasse kaldes underskolen,
• 4. – 6. klasse mellemskolen og
• 7. – 9. klasse udskolingen.

Læreplanen

Alle Rudolf Steiner skoler i hele verden arbejder ud fra den samme læreplan, men i sin praktiske udformning er undervisningen tilpasset, så den møder den tid vi lever i og den kultur den enkelte skole er en del af.

At se det enkelte barn, at møde barnet i den udviklingsfase det gennemgår lige nu og at lade undervisningsformen og de forskellige fag understøtte denne udvikling, er en af grundpillerne på en Rudolf Steinerskole.

De håndværksmæssige og kunstneriske fag bruges bevidst til at styrke den faglige undervisning. På alle klassetrin formidles lærestoffet gennem fortælling – fra eventyr i de mindste klasser til kulturhistorie i de større klasser.

At alle børn er forskellige er der slet ingen tvivl om. Nogle har en naturlig let tilgang til det ene, nogle til det andet. Vores opgave som lærere er bl.a. at hjælpe eleverne til, at blive styrket på alle områder; at hjælpe eleverne til en indre ligevægt; en større mulighed for at modnes harmonisk, for senere at kunne gå ud i verden som selvstændigt tænkende, følende og handlende mennesker.

Et enkelt eksempel på, hvad det vil sige , at møde barnet i den naturlige udviklingsfase det befinder sig, er at:
– et barn i underskolealderen, ud fra sin naturlige udvikling er i ydre aktivitet, derfor læres meget gennem aktivitet og bevægelse.
– at denne  aktivitet i mellemskolen er flyttet ind i følelseslivet, hvorfor undervisningen bliver mere konkret og præcis, hvad er rigtigt eller forkert.
– at det i overskolen er tanken der er den mest aktive, hvorfor der arbejdes mere selvstændigt med større opgaver.

Fælles for alle klasser, fra 1.- til 9.- er, at dagen begynder med fælles morgensamling og hovedfag i klasserne. Hovedfag er to sammenhængende timer, hvor der arbejdes med det samme fag i en ca 3 ugers periode. Det giver en mulighed for fordybelse og en sammenhæng mellem dagene som er unik. Hvilke fag der er tale om afhænger af klassetrinnet.

I fagtimerne, altså timerne efter hovedfag har klasserne f.eks. tysk og engelsk, håndarbejde, sløjd, musik, gymnastik, eurytmi, malning og formtegning. Fagene udvikler sig selvfølgelig med alderen. Alle fag har deres egen undervisningsplan op gennem klasserne. Læs mere under undervisningsplaner.

Underskolen

I underskolen er det klasselæreren, der varetager det meste af undervisningen og følger eleverne gennem alle 4 år.

1. klasse

Overskriften for 1. klasse er eventyr. De gamle folkeeventyr møder en 1. klasses elev med en stemning som svarer til den bevidsthedstilstand barnet befinder sig i.

Gennem eventyrenes billeder opstår bogstaverne. Alle de store bogstaver læres i 1. klasse og eleverne skriver hver dag, genfortæller eventyr og øver vers. De elever der er klar til det, begynder at læse gennem denne proces.

Tallene læres at kende og de 4 regnearter opstår ud af herlige fortællinger og bliver til hovedregning og regnelege. Tabellerne øves flittigt, de hoppes, klappes, synges osv.

I fagtimerne, altså timerne efter hovedfag har 1-4. klasse tysk og engelsk, håndarbejde, gymnastik, eurytmi, malning og formtegning. Musik er en integreret del af hovedfag gennem hele underskolen.

2. klasse

I 2. klasse er det dyrefabler og legender der danner undervisningsstoffets underlag, fordi elevernes bevidsthedstilstand på det alderstrin vågner på en ny måde for det ”højere” og det ”lavere” i mennesket.

De små bogstaver føjes til og skrivningen øves fortsat. For langt de fleste kommer det at kunne læse gennem skriveprocessen. Vi griber med hånden (skriver) før vi begriber med hovedet (læser.)

De 4 regnearter og tabbelerne øves fortsat, stadigt legende men nu også skriftligt.

3. klasse

Den eventyrlige fantasifulde verden bliver afløst af en mere konkret tilstand og klassetrinnets overordnede emne er derfor de forskellige håndværks tilblivelse og udvikling. Der bliver smedet, tømret, bygget, vævet, sået, høstet osv.

Også det gamle testamentes meget konkrete fortællinger; skabelsesberetningen, uddrivelsen af paradis, de ti bud osv møder alderstrinnet meget præcist.

Regning og dansk bliver mere konkret. Korekte opstillinger af regnestykker, begyndende grammatik  mm.

Mellemskolen

I mellemskolen kan der være et klasselæreskift og der kommer flere faglærere til. Enkelte hovedfagsperioder varetages også af andre end klasselæreren.

4. klasse

I 4. Klasse er det overordnede tema De nordiske gudesagn, skabelsesberetningen ifølge den gamle asetro og vikingernes livsform. Dette er en spæd begyndelse på historiens og kulturens udvikling, men stadig i store malende billeder.

I  4. klasse bliver hovedfagsperioderne udvidet med geografi og zoologi.

Brøkregning og nodelære hører sammen og til alderen i 4. klasse, ligesom  grammatikken  og sætningsopbygning nu bliver langt mere konkret.

5. klasse

Undervisningen antager nu en ny karakter. Fortællestoffet bliver konkret historie.

Klassen møder andre kulturer og andre religioner. Den gamle indiske, den gamle persiske, den gamle ægyptiske og den gamle græske skabelsesberetning og gudetro gennemarbejdes og dermed også en større forståelse for hvorfra dele af vor nuværende kultur er kommet fra.

Naturen var indtil nu noget eleverne mødte gennem arbejdet med planterne i naturen. Nu bliver det botanik. Studier af planterne og det miljø, de er en del af. Geografien omfatter nu hele Norden og omfatter også et kig på, hvordan menneskene lever i forskellige former for natur.

Regningen udvides til også at omfatte blandede tal og decimaler. Frihåndsgeometri og sløjd kommer til i 5. klasse.

I dansk øves opgaveskrivning, grammatik, fremlæggelser, retskrivning og begyndende sætningsanalyse, ligesom dansk bliver brugt i elevernes fremstilling af periodehæfter i alle fag.

6. klasse

Roms historie er en naturlig følge af den græske. Eleverne i den alder kræver klare aftaler; som i det gamle romerrige med dets regler og love. Geografien omfatter hele Europa, hvor det netop er geografi og ikke lande, der bliver fokuseret på. Geologi er i 6. klasse et fag, som relaterer til geografien. Lejrskolen i 6. klasse går ofte til Bornholm, da vi her har Danmarks forekomst af klipper. I matematik kræves præcision i f.eks. geometrien. Derudover arbejdes der med renter/rentersrente, procent- og rentesregning og algebra. I 6. klasse kommer fysik som nyt fag med akustik, optik og varmelære. Biologien indeholder praktisk dyrkning og brug af planter i havebrug.

I dansk er det en videreførelse af 5. klasse med et dybere perspektiv i sætningsanalyse, grammatikalske regler, tekstanalyse og ordklasser.

Udskolingen

I udskolingen har eleverne skiftende hovedfagslærere, faglærere som er dygtige på hver sit felt. Dog har klasserne hver deres klasseleder som er en gennemgående person, har forældrekontakten og er den eleverne altid kan henvende sig til.

7. klasse

Middelalderkulturen fortalt og gennemarbejdet som en overgang til vor egen nyere tid er fortællestoffet i 7. Klasse; til den italienske renæssance, naturvidenskabens opblomstring. Det fortælles bl.a. gennem  personligheder som Christoffer Columbus, Martin Luther, Tycho Brahe osv.

Geografien omfatter nu hele verden med kontinenternes indbyrdes forhold og egenart. Dette hænger umiddelbart sammen med et nyt fag: Astronomi. Her opleves himmellegemerne gennem egne sanser (solens årstidsbestemte forskellige bane) og gennem astronomiens historie. Ud over fysik kommer kemien nu til med stoffers forvandling gennem syre/base/forbrænding. Biologien handler om menneskets biologi og ernæringslære. I matematikken arbejdes med potenser, kvadratrødder, kubikrødder, ligninger, negative tal og forskellige opgaver.

I dansk arbejdes nu hen mod at finde sit eget sproglige udtryk. Nu bruges sproget i en egen bevidstgørelse samtidig med, at sætningslæren, sætningsanalysen og tekstanalyse stadig er et øvefelt.

8. klasse

De naturvidenskabelige fag folder sig rigtigt ud, og fagligheden intensiveres. Historieundervisningen føres op til vor tid, gennem den franske revolution og nationernes opståen i Europa og Amerika, industrialisering og kolonialisme.

Der er fælles landbrugspraktik, skuespil og en selvstændig 2-månedersopgave.

9. klasse

Der er god balance mellem de kunstneriske og de teoretiske fag med bl.a. fysiologi, geologi, varmelære, kombinatorik og ligningslære, moderne historie og samfundsfag. Plakattegning, grafik, kobbersløjd, tekstiltryk og kunstbetragtning er eksempler på de kunstneriske fag.

Der er en stor geografirejse til Island, skuespil og erhvervspraktik.

De 3 udskolingsklasser har et fælles liv i f.eks. lørdagsskolearrangementer, projektuge, håndværksuge og cabarét m.m.

Eleverne har et overskole-elevråd og eleverne deltager i det årlige landsdækkende overskolestævne.