Om Rudolf Steiner-pædagogik

Pædagogikken er, som navnet antyder, grundlagt af Rudolf Steiner [1861-1925] i 1919 med grundlæggelsen af den første skole i Stuttgart. Pædagogikken fik her navnet “Waldorf-pædagogik”, da skolen blev oprettet for børn af funktionærer og arbejdere på Waldorf Astorias cigaretfabrik.

Livssynet i pædagogikken er, at børn skal være omgivet af kærlighed og glæde. Alt hvad der sker i en Steiner institution, er dybest set begrundet i denne holdning. Den verden, som omgiver os, indeholder meget andet end kærlighed og glæde, men sådanne hændelser og oplevelser holdes ude fra institutionen ikke for at gøre børnene pylrede, men for at give dem en solid basis, mod og styrke, således at de senere kan møde livets mange tilskikkelser som stærke mennesker, fyldt med gode oplevelser.

“Tag imod barnet i ærefrygt.
Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed”. 

Rudolf Steiner

Skolens værdigrundlag og mål gennem indskolingen, mellem- og udskolingen

Rudolf Steiner Skolen – Kristofferskolen i Roskilde – er en moderne friskole, der med sin pædagogik vil danne og uddanne eleverne til nutidens og fremtidens; personlige, lokale såvel som globale udfordringer. Vi oplever og tænker, at vor tid har brug for kreativitet og nytænkning og mindre grad af gentagelser af fortidens handlemønstre. Dertil ser vi, ud fra et steinerpædagogisk menneskesyn, vigtigheden af at være stærkt forankret i sit eget jeg eller kerne og i det sociale fællesskab. At arbejde mod dette gennem undervisningen og i det sociale fællesskab både internt på skolen, men også eksternt via rejser, ture, optrædener, samarbejde- og samspil med andre skoler, er vores daglige intension i arbejdet med eleverne og i samarbejdet med forældrene.

Pædagogikken med fokus på indskolingen

I indskolingen, fra 1.-3. klasse, arbejdes der på alle måder ud fra, at eleverne skal ”gribe verden” og siden ”begribe den”. Det er dermed følelserne og kroppen, der, på dette alderstrin er ”hovedsagen” og som skal udvikles og bruges for at lægge et godt og sundt fundament for tænkningen. Det betyder også, at sanserne og kroppen bruges i stort set alle timer både indendørs og uden for i naturen, som vi er så heldige at have rig adgang til. Dette for at imødekomme dét, der er helt naturligt for et barn i den alder; at være åben, nysgerrig og interesseret i verden og således erfare og lære via den tilgang. Arbejdet med faget matematik og tabellerne i de tre første klasser læres derfor gennem hoppe- og klappelege for siden hen at blive til en færdighed. Undervisningen tager udgangspunkt i, at ”verden er hel” , ”god og skøn”, så barnet i tillid og med engagement kan forbinde sig med den. Dertil er undervisningen konkret, legende, musisk og kreativ, og vi har en bred vifte af fag fra begyndelsen, fx musik, tysk og engelsk, havebrug, maletimer udover dansk og matematik. Således gives der mulighed for eleverne at finde glæde, begejstring og dermed lærelyst. Den brede vifte af fag giver grobund for udviklingen af det, vi betragter som ”det hele menneske” med sit jeg eller kerne, tænkningen, følelserne og evnen til at handle – viljen. Med et bredt fagudbud kan man altid finde et fag, hvor man har særlig interesse, hvis der er andre, hvormed man skal arbejde lidt mere.

Vi har ikke lærebøger i indskolingen, men eleverne lærer at lave deres egne lærebøger. Indholdet kommer fra det, som læreren fortæller på en fri og levende måde, og som eleverne så arbejder selvstændigt med, fx ved at genfortælle mundtligt og skriftligt. På den måde bliver hukommelsen øvet. Hvert år har sit eget tema, der er afstemt efter barnets naturlige udvikling. Dette er ikke kun i 1. klasse, men på alle klassetrin. I 1. klasse fortælles der eventyr, der er rige på billeder, som repræsenterer forskellige sider af barnet, fx den yngste bror, der ikke handler som de to ældre, men som er et legende menneske, der kan improvisere, har mod og handlekraft. At lytte til gode historier og eventyr kan medvirke til, at en begejstring tændes og efterlader billeder, idet eleverne aktivt skaber egne indre billeder. Forestillingsevne og fantasi, der senere hen kan lægge fundamentet for at kunne være kreativt nytænkende og have mod, udvikles.

I 2. klasse høres der fabler og legender, i 3. klasse er det overordnede årstema Det gamle testamentes historier og høre om de gamle håndværk. Gennem hele 3. klasse har klassen én time om ugen med musikkarrusel, dvs. alle i det år prøver forskellige instrumenter for så bedre at kunne ønske og være med til at beslutte, hvilket instrument, der skal vælges fra 4. klasse, når der skal spilles i klasseorkesteret.

Det er, som oftest, den samme klasselærer klassen har fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Det er med til at skabe en tryg overgang fra børnehaveklassen.

Pædagogikken med fokus på mellemskolen

I, 4.-6. klasse, hvor eleverne har fået en fornyet stærk opfattelse af egen individualitet og vil begynde at finde sammenhænge mellem de fænomener, de møder, så kommer der nye fag til og en fornyet tilgang til læringen og undervisningen. Det sker både i de boglige såvel som i de kunstneriske og praktiske fag. Strikkeopskriften til sokkerne skal følges og forstås i håndarbejde i 5. klasse og i sløjd i 6. klasse arbejdes der, fx med fremstillingen af bevægeligt trælegetøj – at få de enkelte dele til ”at spille samme”, så det fungerer giver stor tilfredsstillelse. I musik, hvor eleverne til og med 3. klasse har spillet efter læreren, sker der nu det, at de lærer noder i en specielt tilrettelagt musiktime med skolens musiklærer. Dertil er det også året, hvor den enkelte elev får sit eget orkesterinstrument og klassen har en orkestertime på skemaet. Der arbejdes intensivt med læsningen i dansk, der er påbegyndt i indskolingen og ligeledes videre med dansk grammatik i 4. klasse. Skrivning af egne formulerede tekster intensiveres. Fra at undervisningen i indskolingen var livsnær og konkret, eleverne følte sig i ét også med naturen, så kommer der nu i undervisningen de første forsigtige skridt henimod en mere abstrakt undervisning. Det ses i matematikundervisningen, hvor brøkregning og regning med decimaltal introduceres og læres. Videre i 6. klasse præsenteres eleverne for algebra/bogstavregning. Faget matematik, nu i mellemskolen og videre i udskolingen, er blandt de fag, der giver mulighed for at udvikle en logisk tankegang. I arbejdet med naturfag – geografi, botanik, geologi samt fysik bruger vi en fænomenologisk tilgang til forståelse af fænomenerne. På den måde lærer eleverne at stille sig betragtende overfor fagene – på en fornemmende og følsom måde – men med en vis distance, så fænomenet kan komme dem i møde – en proces fra iagttagelse til tænkning.

I 5. klasses historieundervisning møder eleverne, i enkle og anskuelige billeder, gamle kulturperioder: den indiske, den persiske og den ægyptiske. Endnu engang bliver eleverne præsenteret for nye skabelsesberetninger og verdensbilleder, således som de blev det i 3. klasses fortællinger fra Det gamle testamente og 4. klasses beretninger fra den nordiske mytologi. Historieundervisningen i 5. klasse er blandt andet at give eleverne basis for sammenligninger af det meget forskelligartede mytologiske stof, de hører og har hørt tidligere. I 6. klasse er romerriget det centrale historiestof. Det mytiske stof er ikke længere fremtrædende, men derimod bygningskunsten og retsprincipper. Ved at lade eleverne stifte bekendtskab med de grundlæggende elementer i de forskellige kulturer og civilisationer – ikke blot i tidligere tider, men frem til nutiden i de følgende klasser – så kan vi hjælpe dem med at opbygge et større kendskab til sig selv og deres iboende muligheder, men også give dem en grundlæggende forståelse, respekt og taknemlighed for den mangfoldige verden vi lever i.

Pædagogikken med fokus på udskolingen

Hvor vægten i ind- og mellemskolen lå på at verden er god og skøn, så ligger hovedvægten i udskolingen på, at verden er sand. I 7. klasse er eleverne midt i puberteten, hvilket som oftest medfører, at følelserne kan være store og til tider utæmmede – et såkaldt ”følelseshav”. At have det overordnede princip for øje i undervisningen, at det, der formidles eller undervises i, skal være sandt, i den betydning, at det skal være indlysende, korrekt, moralsk og etisk rigtigt, det kan bl.a. virke ordnende på de store følelser, der helt naturligt er tilstede på dette alderstrin. At beskæftige sig med biografier af opfindere og deres opfindelser eller andre store personligheder, der har sat noget særligt ind i verden, ofte til trods for, at de ikke var perfekte og ofte oplevede modstand, kan virke motiverende, ordnende og retningsgivende for eleverne. I 8. klasse er der sideløbende med det sædvanlige skema en to-måneders opgave, der hedder ”fra råprodukt til produkt” eller fra idé til færdig ting. Opgaven skal løses dels som et færdigt fremstillet produkt og dels som en teoretisk opgave, der fremlægges på skolen. 8. og 9. klasse har sammen en håndværksuge i begyndelsen af skoleåret, hvor de dels har mulighed for at arbejde sammen og styrke fællesskabet og dels intensivt kunne fordybe sig i en kunstnerisk proces, så som smykkefremstilling, garn- og tøjfarvning, sløjd med mere. I 8. og 9. klasse undervises der i it og eleverne bruger deres egen PC i timerne i forbindelse med opgaveløsninger af forskellig art.

For alle klassetrin gælder nedenstående:

• I alle klasserne er der en genkendelig rytme i dagens, ugernes og årstidernes rytmer, der er med til at skabe ro, mulighed for fordybelse og aktivitet i en sund balance. Der er fokus på at fordybe sig – processen er central – og slutteligt også et resultat.

• Dagene begynder med fælles morgensang for alle i skolens sal. Derfra har alle et modul på to timer, som vi kalder for ”hovedfag”. Hovedfag indeholder et overordnet emne, fx dansk, biologi eller geografi, men disse timer indeholder også tid til at øve næste uges morgensang, spille fløjte og eller bevæge sig. Sidstnævnte i forbindelse med faget. Herefter følger fagtimer á 45 minutters varighed og for 8. og 9. har vi ugentlige blokmoduler, der indeholder tegneundervisning, it etc..

• Vi har høj grad af det, som betegnes som tværfaglighed. Når der, fx arbejdes med dansk skrivning, så skal der altid tegnes til det, der er skrevet om.

• Vi lægger vægt på det æstetiske. At lære at få øje på og kunne skabe æstetisk smukke ting giver glæde – men også at kunne være praktisk og lære at holde et klasseværelse i orden for at alle kan trives og lære.

• Der arbejdes med skuespil eller mindre optrædener på alle klassetrin.

• Ud fra devisen ”at rejse er at leve”, så rejser vi og lærer ad den vej. Det er både små dagsture, museums- og teaterbesøg, landbrugs- og orkesterture samt rejser i ind og udland.

• En kunstnerisk undervisning på alle klassetrin: ”At undervisningen skal være kunstnerisk”, betyder, at den skal være ”friskt tilrettelagt og serveret”. Indholdet og den måde det formidles på skal give ”næring” både til at vokse af som menneske og som brugbare færdigheder og redskaber til at bruge i livet.

• Trivselsarbejde – vi vægter trivslen højt, hvorfor vi arbejder indirekte og direkte med den på alle klassetrin.

Derfor er et af de væsentligste kendetegn ved den pædagogik, der praktiseres i Rudolf Steiner institutioner, at de voksne er meget bevidste om deres måde at agere på og at børnene får lov til at være børn – legende børn.

“Al opdragelse er selvopdragelse”